OBS: Lukket for tilmeldinger
OBS:
Dette portrætmaler-retreat er eksklusivt og forbeholdt dig, der er deltager i holdstarten på ”Monokromt portrætmaleri”-kurset.
Som en særlig overbygning på kurset ”Monokromt portrætmaleri”, tilbyder vi et unikt ophold i vores kreative og inspirerende kunstner-retreat, LYSET.
Torsdag d. 4. april – søndag d. 7. april
Kom på vores portrætmaler-retreat i LYSET og bliv en del af et fællesskab, der bobler af kreativitet, gensidig respekt og en dyb kærlighed til portrætmaleriets kunst.
I LYSETs varme og indbydende atmosfære får du mulighed for at møde dine medkursister fra "Monokromt portrætmaleri"-kurset ansigt til ansigt.
Her kan I sammen udforske dybderne af jeres fælles passion for portrætmaleri.
På portrætmaler-retreatet kommer du til at skabe stærke bånd med ligesindede kunstnere. Dette er din chance for at udvide dit kunstneriske netværk og bygge relationer, der kan vare livet ud.
Inspiration og læring
Når I arbejder side om side, kan I lære af hinandens teknikker, give konstruktiv feedback og finde inspiration i hinandens arbejde.
I får en enestående mulighed for at bringe de teknikker og indsigter, jeg har delt med jer i kurset "Monokromt portrætmaleri", til live.
I dette særlige miljø, som er skabt til at fremme kreativitet, kan I udforske og udvikle jeres færdigheder i portrætmaleri på nye og spændende måder.
Det vigtige fællesskab
Sammen kan I fejre hvert skridt i jeres udvikling og støtter hinanden i at overvinde kunstneriske udfordringer.
I dette fællesskab vil I ikke kun dele teknikker og kunstneriske råd, men også livshistorier, drømme og ambitioner.
Det er her, I kan finde venner, mentorer og måske endda fremtidige samarbejdspartnere.
Dette kollektive læringsmiljø vil berige din forståelse og tilgang til portrætmaleriet.
Eventuelt en udstilling
Hvis der er stemning for det, kan I eventuelt slå dørene op for publikum og lave en fælles udstilling og arbejdende værksted, hvor I får mulighed for at præsentere de portrætmalerier, I har skabt i løbet af kurset og under jeres tid i LYSET.
En åben udstilling giver dig mulighed for at møde kunstinteresserede og modtage direkte feedback. Dette er en fantastisk chance for at få perspektiver udenfor kursusfællesskabet og opnå værdifuld indsigt i, hvordan dit arbejde påvirker og inspirerer andre.
Udover selve udstillingen bliver LYSET omdannet til et arbejdende værksted. Her kan besøgende opleve kunstens skabelsesproces i realtid. Demonstrér dine teknikker, del din kreative proces, og lad folk se, hvordan et portræt tager form foran deres øjne.
- Men selvfølgelig kun hvis I har lyst til det!
Forplejning
Portrætmaler-retreatet er inklusiv fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.
Overnatning
Alle deltagerne får eneværelse – og skal blot medbringe sengelinned og håndklæder til krop og hænder. Alt andet er i LYSET.
Praktisk info
Inden retreatet får du en mail med praktisk info.
Her kan du se en oversigt over retreatet:
Torsdag:
Kl. 14.30 – 15.00 ankomst og indtjekning på værelserne
Kl. 15.00 - 16.00 sødt, kaffe/te og bobler
Kl. 18.00 aftensmad
Kl. 20.00 aftensødt
Fredag – lørdag:
Kl. 8.00 morgenmad
Kl. 12.00 frokost
Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/te og sødt
Kl. 18.00 aftensmad
Kl. 20.00 aftensødt
Søndag:
Kl. 8.00 morgenmad
Kl. 12.00 frokost
Kl. cirka 14.00 pakkes huset sammen og ryddes op efter anvisningerne.
Afrejse senest kl. 15.00
Periode:
Torsdag d. 4. april – søndag d. 7. april
Begrænset antal pladser
Max 6 deltagere
Pris:
4.440 kr.
- mulighed for at betale 2 rater
OBS: Portrætmaler-retreatet er eksklusivt for dig, som er deltager på holdstarten "Monokromt portrætmaleri".
Tilmeld dig nu
og sikr dig din plads til denne enestående oplevelse, hvor kunst, fællesskab og personlig udvikling smelter sammen.
Praktisk info vedrørende portrætmaler-retreatet:
Indtjekning torsdag den 4. april klokken 14.30 - 15.00.
Udtjekning søndag den den 7. april senest kl. 15.00.
Max antal deltagere: 6
Alle pladser er med overnatning i enkeltværelse
Mulighed for at male og udstille i LYSETS atelier/galleri
OBS: Du medbringer selv de materialer, du ønsker at arbejde med.
Portrætmaler-retreatet er som før nævnt inklusiv fuld forplejning; morgenmad, frokost, aftensmad – kaffe te og søde sager - inklusiv et glas vin eller to til aftensmaden.
Pris: 4.440 kr.
- mulighed for at betale 2 rater
1. rate ved tilmelding: 2.220 kr.
2. rate den 1. april: 2.220 kr.
Se handelsbetingelser og lejevilkår her.
LYSET, kunstnerretreat, atelier & galleri har;
I Lyset har vi seks værelser: Stjerneskud, Morgengry, Solopgang, Solskin, Aftensol og Måneskin.
Her kan du se grundplanen over LYSET:
Lynhurtigt internet
Der er lynhurtig fiber-internetforbindelse med wifi og en bærbar computer i huset med fri adgang til Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier under hele opholdet.
Atelieret og galleriet
I atelieret / galleriet er der 8 arbejdspladser med staffelier, borde, stole, taburetter mm. og en trykpresse til fri afbenyttelse. Det hele kan pakkes ind i baglokalet (bordene kan være i garagen), hvis det ikke ønskes i lokalet f.eks. i forbindelse med udstillinger. I baglokalet finder du også søm, hammer, vaterpas mm. til ophængning af din udstilling.
Køkkenet har alt, du får brug for
Der er desuden vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine, elkedel, ovn, køleskab med fryser, lille kummefryser, brødrister, håndmixer, gryder, pander, god skabsplads og mikrobølgeovn, - samt alt hvad du i øvrigt har brug for i et køkken.
Badeværelse og gæstetoilet
Huset har et stort badeværelse (med gulvvarme) med bruseniche og toilet samt et mindre gæstetoilet ved siden af atelieret / galleriet.
Den hyggeligste stue
Den hyggelige stue har stereoanlæg med pladespiller, to store sofaer i øko-læder, sofaborde i avokado-træ, et lille barområde, hyggelig belysning, spændende litteratur og gode og underholdende spil.
Spisestuen
Spisestuen er i åben forbindelse med køkkenet og rummer et stort spisebord i massivt træ, 8 komfortable stole med armlæn og et stort vitrineskab med tallerkener, skåle, bestik, æggebægre mm. til 8 personer.
Indretning i særklasse
Indretningen i Lyset er foretaget med stor respekt for de historiske rammer fra år 1800 med fokus på en hyggelig og varm stemning, som danner rammerne for et sandt boheme-kunstnerliv - og minder i øvrigt meget om vores eget hjem i Randerup.
Kunsten på væggene
Kunsten på væggene er hovedsageligt Annes egne værker.
Haven
Er en stor smuk have med havemøbler.
Her ligger LYSET
Parkering
Det er muligt at parkere lige foran huset.
Offentlig transport
Du kan nemt komme til og fra LYSET med offentlig transport, for Løgumkloster busstation er kun 320 meter fra LYSET og dermed i gåafstand:
På rejseplanen.dk kan du nemt og hurtigt planlægge din tur til og fra Løgumkloster.